Stamfaderen på vor slægts mandlige side er Erich Jørgensen gift med Maren Rasmusdatter,Aa, Sønderby sogn. Hans søn er gårdfæster Rasmus Erichsen på Helnæs. Han er født 1715 og døde 90 år gammel den 7.3.1805. Det bliver vanskeligt at føre slægten længere tilbage, idet Helnæs kirkebog før 1776 ikke findes. Den er antagelig gået til grunde under en ildebrand. I denne forbindelse kan nævnes, at Helnæs først blev pastorat i 1738. Før denne tid forrettedes de kirkelige handlinger på halvøen i kirken, bygget af bønderne 1618, af præsten i Sønderby, til hvem man måtte henvende sig angående dåb, vielse og begravelse.

 

Helnæs, og bønderne derfor også, hørte i 1700 tallet under Frederiksgave gods. Sandsynligvis stammer Rasmus Erichsen fra Helnæs, idet man som regel forblev i det sogn, hvor man var født. Ja, fra 1733 til 1788 var man endda bundet til hjemstavnen ved lov, så der krævedes tilladelse af godsbesidderen til at flytte andetsteds hen.

 

At Rasmus Erichsen ikke har overtaget fæstegården efter sin fader, der i parantes bemærket har hedet Erik til fornavn, ses af, at han første gang har været gift med en enke, der oven i købet her indtrådte i sin 3. ægtestand. Uden tvivl har han som betingelse for at kunne overtage fæstet måttet gifte sig med den forrige fæsters enke (ca. 1736). Hun hed Maren Laursdatter og døde 31.7.1757, hvor gammel vides ikke, men sandsynligvis har hun været i tresserne. Hendes søn af første ægteskab hedder Lars Hansen (søn af Hans Jensen), er ungkarl og 40 år gammel. Stedfaderen Rasmus Erichsen er 42 i 1757. Maren Laursdatters datter af andet ægteskab hedder Anna Larsdatter (faderen er Lars Andersen Storm, død 1736) og gift med gårdmand Morten Jørgensen på Helnæs. De to arvinger har naturligvis fået deres arvepart ved skiftet efter deres respektive fædre. I denne omgang får stedsønnen i rede penge 6 rdl 4 mark (i værdi svarende omtrent til en ko), og steddatteren får den salig afdøde kones kiste og klæder samt 5 rdl.

 

Rasmus Erichsen  gifter sig nu igen i 1759 med Karen Christensdatter (om hendes slægt nederst), født 1726 på Helnæs. Hun dør først 12.5.1818, 91 et halvt år gammel. I dette ægteskab er der følgende børn:

Erich Rasmussen, født ca 1759

Maren Rasmusdatter født ca 1758

Christen Rasmussen født ca 1769

Johanne Rasmusdatter født ca 1773

 

I Frederiksgave gods jordebog kan man se, at Rasmus Erichsens gård i 1752 står til hartkorn ager og eng 7 tdr og 6 skr 2 fjk 1 alb., hvilket antagelig har svaret til 60/70 tdr land. I 1768 har gården samme hartkorn. Fæsteafgiften er da: 2 tdr 4 skr og i penge 26 rdl 5 m 4 sk. Det samme betaler i alt 19 gårdmænd fra Helnæs og det halve to mænd med hver sin halvgård. Her står intet om hoveri, men – jeg tør næsten sige naturligvis – har helnæsbønderne desuden forrettet hovning på godsets jord, sandsynligvis på Flenstofte.

 

Helt fra Middelalderen har Danmarks bønder dyrket deres jord i fællesskab. Denne urationelle, besværlige dyrkningsmåde med undertiden 30-40 jordlodder spredt ud over hele byjorden opørte stort set i tiden omk. 1800 efter landbolovenes vedtagelse. Herefter blev det således at jorden skiftedes ud mellem de forskellige gårde, så hver gård fik sin jord samlet i et stykke. Efter ildebrande, eller når bygningerne skulle fornyes, byggede man så oftest i midten af sin mark, så de lukkede, sammenklemte landsbyer efterhånden forsvandt.

 

Denne udskiftning af fællesskabet kom for Helnæs` vedkommende så tidligt som i 1769. Dette tyder på at helnæsbønderne- eller deres godsejer – har været interesseret i det nye, der har været fremme i tiden, og ikke har været bange for at forsøge det i praksis. Dog har man her været tilbageholdene med udflytningen. – Fæsteforholdet har naturligvis fortsat. Hvornår gårdene på Helnæs er købt til selveje, kan jeg på nuværende tidspunkt ikke se.

 

I 785, da Rasmus Erichsen  er 70 år, føler han sig for gammel til selv at drive gården og overdrager med godsejerens tilladelse fæstet til sin ældste søn, Erik Rasmussen. Dette fæstebrev kan ses i godset Frederiksggaves fæsteprotokol 1762-1831 og afskrives her i sin fulde ordlyd:

-         Jeg Niels Ryberg til Frederiksgave og Øebierregård Hans kgl. Majestæts Bestalter Conference-Råd giør vitterligt: at have stæd og fæst, som jeg og stæder og fæster til min bondekarl Erich Rasmussen, barnfød på Helnæs, den gård sammesteds, som hans fader Rasmus Erichsen hidindtil har beboet, men nu formedelst alderdom og skrøbelighed til bemeldte hans søn godvillig afstået. Hvilken gård som efter den nye inddeling står for hartkornet agger og eng 8 tdr bemeldte Erik Rasmussen sin livstid, må nyde, bruge og udi fæste beholde, når han deraf årligen til rette tider betaler alle kongelige contributioner, som nu ere eller herefter påbuden vorder, så og til mig som hans herskab landgilde og hoveripenge efter jordebogen til hver års martinii forfalder med rug 1 tdr 4 skr byg 2 tdr 4 skj og penge 26 rd 5 m 4 sk samt forrette alt sædvanlige hoverie og rejser ligesom hans formand, andre naboer, holde sin gårds bygning og besætning i forsvarlig stand, er mig og i min fraværelse, min forvalter hørig og lydig, retter sig i alle ting efter hans kongelig majestæts allernådigste lov og forordninger, alt under dette hans fæstes fortabelse og under vilkårlig straf.

-          

Til Indfæstning er betalt 300 Rd. Dato til bekræftelse under min hand og signete.

 

Friderichsgave d. 28 august 1785.

 

 N. Ryberg  (L.S.)

 

 Ligelydende original fæstebrev haver jeg underskevne rigtig modtaget og forbinder sammes  indhold mig vedbørlig at efterleve.

       Erich Rasmussen

 

 

Nu er gården på 8 hartkorn, hvilket den efter en ny lov skulle være for at kunne kaldes en helgård.

 

Samtidig med at Rasmus Erichsen  overdrager fæstet til sin ældste endnu ugifte søn,  Erich Rasmussen , indgår han med ham en ``Opholdscontrakt og forening``, som den kaldes. Heri omtales til indledning, at de to mindreårige søskende Christen og Johanne til formynder har fået deres morbroder Jørgen Christensen af Helnæs.

 

I aftægtskontrakten lover den unge at give sine forældre fri kost og logi af samme beskaffenhed, som han og hans tilkommende hustru selv nyder, så længe de lever, altså sidde inde hos dem og spise ved deres bord. Når de dør, skal han give dem en anstændig begravelse.

 

Hvis det tilfælde skulde opstå, at husbondfolkene og aftægtsfolkene ikke kan enes, eller at der kommer en ny fæster på gården, som de ikke kan forliges med, da gør de gamle krav på en stue eller et værelse med ildsted og med en seng med tilbehørige sengeklæder- i den nordøstre ende af den østre lade. Til deres underhold leveres da årlig 3 tdr rug, 3 tdr byg, 4 sk boghvedegryn og 1 sk havregryn, 4 sk hvede, 1 sk salt, 1 gris eller 4 lispund (ca. 32 kg) fersk flæsk, 2 fede gæs, 4 får, som første gang tages af gården og siden af aftægtsfolkene selv forskaffes, men som græsses og fodres ved gården, 1 otting smør (14 kg) 2 kander (4 l) sødmælk daglig , når mælk haves ved gården. Desuden 5 læs tørv, som gårdens fæster skal foranstalte gravet og hjemkørt, frugten af de tvende ( 2 )  æbletræer, som står i den vestre hauge ved randen sammesteds: en sød og en sur, en kålplet på en halv fjerdingkar land (knap 200 kv-alen) i den vestre hauge ved æbletræerne, og endelig en halv sk hørfrø sået i gårdens jord. Beboerne betaler den allerede påbudne ekstraskat.

 

Men når en af dem afgår ved døden, da skal den efterlevende nyde det halve af alt foranstående. Når de er døde skal gårdens beboere arve alt hvad de efterlader sig, bortset fra gangklæder, som deles mellem arvingerne på lovlig måde:

 

Bestemmelserne i dette sidste lange punkt skal altså kun træde i kraft, hvis aftægtsfolkene og fæsteren (sønnen eller en ny fæster) ikke kan forliges.

 

            Arvingen Johanne Rasmusdatter nyder for livstid sit underhold på gården mod at bestille i huset, hvad hendes kræfter tillader, og når hendes forældre er døde, nyder hun deres ovennævnte beboelse og 4 læs tørv årlig, samt en seng med klæder til værdi 24 rdl, og efter hendes død må man give hende en skikkelig begravelse. Gårdens beboere beholder så hendes efterladenskaber.

            Sønnen Christen Rasmussen får, når han bliver myndig, af fæsteren 40 rdl i penge og desuden 2 dyner , 2 puder og 2 lagner, alt til værdi 16 rdl., samt 1 kiste og et skab, begge dele til værdi 6 rdt.

            Svigersønnen af gården, Rasmus Hansen Storm, husmand på Helnæs, som har til ægte Rasmus Erichsens  datter Maren Rasmusdatter , erklærede sig på sin hustrus vegne fornøjet med, hvad hun efter sine forældre arvelig kunne tilkomme.

            Dokumentet er underskrevet af R.E.S. (Rasmus Erichsen), E.R.S (Erich Rasmussen), I.C.S (Jørgen Christensen ) og R.H.S.S. (Rasmus Hansen Storm).

 

            Det kan ved første blik se ud, som det var et mægtigt privilegium at være den ældste søn, der som her arver besætning, redskaber og indbo (bygninger og jord er jo godsejerens), i sammenligning med, hvad de yngre søskende før. Men forpligtelser følger der også med, og hvor længe de varer kan man selvsagt ikke på forhånd vide. Rasmus Erichsen levede til 1805 og hans kone Karen Christensdatter til 1818. Hvor længe (den sikkert svagelige søster) Johanne levede, ved jeg ikke, men i 1801 er hun, 37 år gammel, stadig på gården som ugift.

           

            Den nye gårdmand og fæster Erich Rasmussen  blev 19.11.1786 trolovet og 4.12. samme år i Helnæs kirke viet til  Karen Larsdatter, født ca 1765.

 

            Ved folketællingen 1787 var der på gården foruden husbondfolkene, hans forældre og to søskende, 2 tjenestefolk, en karl på 35 og en pige på 27 år. På halvøen Helnæs var der ialt 281 personer, børn og voksne, deraf af mandkøn 135 og af kvindekøn 146. – I 1801 er befolkningstallet kun steget til 293 personer. På dette tidspunkt har gården 2 voksne karle og 2 piger, den ene er husbondens søster. Desuden har parret 5 børn. Den ene karl, Hendrich Larson, muligvis husmoderens broder- han står bl.a. opført som fadder i kirkebogen, - er national soldat, d.v.s. han har aftjent sin værnepligt på 2 år og skal i 4 år årligt stille til korte manøvrer.

             I alt får Erich Rasmussen  og kans kone mindst 11 børn, en søn født i 1809 er dødfødt. Navnene på de 9 er

            Rasmus Erichsen,     døbt       27.9.1789

            Lars                 -            -            9.10.1791

Karen              -            født            1795

Ane                  -            -            1798

Jørgen              -            -            1799

Peder               -            -            1802

Hans                -            -            1805

Maren              -            -            1807

Christen          -            -            1810

      Efter datidens navneskik er de fire første børn opkaldt efter bedsteforældrene. Om Lars Erichsen senere.

            I 1804 hører gården under Flenstofte gods, som igen hører under Frederiksgave. Den er stadig på 8 hartkorn. I 1821 findes Erich Rasmussen ikke i jordebogen for Frederiksgave eller Flenstofte. Muligvis er gården da købt til selveje, men om det er tilfældet, ses ikke på nuværende tidspunkt.

            Den 30.09.1829 dør Erich Rasmussen. Det bliver den 3. ældste søn, Jørgen Erichsen, der overtager gården. Han bliver omkring 1830 gift med Anne Hansdatter og får mindst 2 sønner, Erik og Hans Jørgensen. Før 1845 er han afgået ved døden, hvorefter enken gifter sig igen med en mand ved navn Lars Nielsen, 13 år yngre end hun.

            Jørgen Eriksens moder, Karen Larsdatter, har hidindtil boet som aftægtskone på gården og efter sønnens død forbliver hun her og dør 6.10.1843.

            Den ældste af Erich Rasmussens sønner, Rasmus Erichsen, har før 1818 overtaget en fæstegård under Flenstofte gods mod at gifte sig med en 14 år ældre enke med 4 børn. I 1818 må han afstå 1 tønde land til præstegården, men opnår i stedet en årlig nedsættelse på 1 td byg i landgilden. Han udfører hoveri og kørsel efter hoveriforeningen og derudover 5 mile kørsel med vogn eller forspandsheste.

            Erich Rasmussens  næstældste søn Lars Erichsen, blev født på Helnæs 1791, døbt 9.10.1791. Uden tvivl er han identisk med den tjenestekarl Lars Erichsen, som november 1817 melder tilgang hos sognepræsten i Helnæs fra Starup sogn i Ribe stift. Hans afgang tidligere er ikke noteret, men den slags forglemmelser er der mange af i kirkebøgerne. Han har altså som ungkarl brudt med gammel skik og taget arbejde andetsteds i landet.

Første maj 1819 overtager han som selvejer en gård i Turup. Dagen før, den 30.04. er han, der da er 28 år gammel, i Helnæs kirke blevet viet til den 38årige Berte Larsdatter fra Helnæs, datter af Lars Hansen Storm.

            Berte Larsdatter dør allerede næste år den 2.3.1820. 3 måneder efter, den 2.6.1820 ægter enkemanden i Flemløse kirke den ca 24årige Maren Jørgensdatter, datter af boelsmand Jørgen Larsen  og Berte Eriksdatter i Zeesmose, Voldtofte, Flemløse sogn. Forlovere er brudens fader og kirkesanger Jensen.

            Lars Erichsen og Maren Jørgensdatter fik mindst 9 børn. Af kirkebøgerne ses det, at forbindelsen med Helnæs er holdt ved lige, idet der ved hver barnedåb har været en slægtning til faderen som fadder eller gudmor. Børnenes navne er-

            Berte Larsdatter            født 1821

            Jørgen Larsen  -          -             17.05.1822       om ham senere

            Karen            Larsen              -            1823        - død som barn

            Maren              -            -            26

            Erik                  -            -            28

            Ane Catherine            -            -            30

            Hans                -            -            33

            Peder               -            -            35

            Karen              -            -            40 i Vissenbjerg

      Den ældste datter, Berthe, flytter til Helnæs maj 1837 , 16 år gammel.

            Jeg formoder at Lars Erichsen har købt for dyrt i den økonomisk vanskelige tid omkring 1815-20 og har haft svært ved at klare sig med sine mange børn på en lille jordlod. I 1934 bor der på gården foruden familien med seks børn som indsidder (lejer) en 73årig ugift aftægtsmand Anders Baltazar, en 31årig træskomager Christen Poulsen og dennes 22 år ældre kone samt disses plejebarn, en pige på 10 år.

            I maj 1837 har Lars Erichsen  solgt sin gård og flytter til Kjøndeskov (Køngerskov) stedet i Vissenbjerg jeg formoder det ligger i Magtenbølle. Her bliver han fæstehusmand. Han dør 75 år gammel den 12.6.1866 og begraves i Vissenbjerg. I skiftet efter ham står der at han intet efterlader sig. Hans enke, Maren Jørgensdatter , lever til 1874 (død 27.3) på stedet  som nu beboes af svigersønnen Peder Larsen, der er 37 år og datteren Maren Larsdatter der er 47:

            Lars Erichsens ældste søn er Jørgen Larsen  som efter datidens navneskik egentlig burde være opkaldt efter sin farfar og altså have heddet Erich.

            Han blev født i Turup den 17.5.1822, hjemmedøbt 2 dage senere og fremstillet i Turup kirke den 16.6. Konfirmeret blev han foråret 1837 og fik af præsten følgensde skudsmål: antagelig af kundskab, god af opførsel.

            Første maj 1837, da forældrene flyttede til Vissenbjerg, kom drengen til Barløse Thårup som tjenestedreng. I 1845 er han tjenestekarl i Søllested.

            29.11.1845 bliver han i Vedtofte kirke gift med en 29årige  Karen Nielsdatter fra Egemosedam, datter af husmand Niels Knudsen og Kirsten Querinsdatter. I 1843, den 9.november havde hun fået en søn som døde 8 dage senere. Jørgen Larsen  blev udlagt som barnefader. Ca 1840 fik hun også uden for ægteskab en datter, Kirsten Hansen, som i 1850 stadig er i familien.

            Jørgen Larsen  der går på dagleje kommer til at bo som indsidder hos sin svigerfader, der er enkemand, og for hvem datteren har holdt hus siden konen døde i februar 1845.

            12.1.1846 får de nygifte en datter, Maren, som dør den 20. samme måned. Næste barn, også kaldt Maren fødes 17.12. samme år, og dør 14.3.47. Den 11.7.48 fødes Niels Jørgensen og den 17.10.1851 Lars Jørgensen, som begge til gengæld opnåede en høj alder. – Lars Jørgensen blev konfirmeret i efteråret 1865 i Søllested med skudsmål: ret god kundskab, meget god opførsel.

            Før svigerfaderen Niels Knudsen dør i 1857 har Jørgen Larsen sikkert overtaget ejendommen, hvortil der hørte lidt jord. Arbejde kunde fås på de nærliggende herregårde Brahesholm og Krengerup. Egemosedam findes ikke omtalt i folketællingslisten 1801. 1834 er her en ret stor koloni af husmandshuse, sikkert opført på overdrevet mellem Vedtofte og Søllested efter disse landsbyers udskiftning, og med husmændene her som arbejdskraft på herregårdene efter hoveriets ophævelse og gårdenes overgang til selveje.

            Her er det måske på sin plads at gå tilbage i tiden og få et lille overlik over Karen Nielsdatters slægt, som ikke er ganske uinteressant. Vi begynder i Skydebjerg i 1693.

            Her bliver den 16. søndag efter trinitatis 1693 Christopher Pederssøn  trolovet til Anna Gregersdatter, og viet blev de 5 søndage senere. Deres ældste søn hedder Peder Christophersen, han bliver 2. søndag i fasten 1720 i Skydebjerg kirke viet til Anna Cathrine Beyer.

            Disse to har i året 1737 flg. Børn, som endnu ikke har været til alters (1736 indføres konfirmationen):

            Christopher Pedersen, født 1723

            Jørgen             -            -            1725

            Gregers            -            -            1729

            Querin              -            -            1734

Den ældste dør som gårdmand i Skydeberg 1790, 68 år gammel.

            Den yngste af disse fire sønner Querin Pedersen, er døbt d. 19.12.1734 og bliver den 4.2.1771 i Skydeberg kirke viet til Karen Mortensdatter af Gaunby, efter at de var blevet trolovede d. 30.12.1770.

            Hun var datter af selvejerbonde af Gaunby, Morten Jensen  (Ulskov), der var 3 gange gift.

1.      gang med Maria Hansdatter af Gaunby, død 11.5.1737.

2.      gang 2.8.1737 med Dorte Hans Hansens datter i Skydebjerg, en søn Jens, døbt 1738, døde snart efter.

3.      gang med Kirsten Larsdatter, med hvem han bl.a. havde datteren Karen døbt 24.6.1750.

            I 1770 d. 28.9. anmoder Morten Jensen Ravnebjerg herreds skifteret om skifte efter hans 3. kone Kirsten Larsdatter. Her der nævnt flg. Børn:

 

            Jens Mortensen 30 år gammel.

            Lars            Mortensen       17 år gammel

            Anders             -            16 år gammel

            Hans                -            12 år gammel

Ældste søn bliver værge for de tre yngste brødre.

            Maria Mortensdatter, gift med Anders Nielsen i Skydebjerg og fæster til Hyldekjær mølle under grevskabet Wedelsborg. Han var til stede på egne og hustrus vegne.

            Dorte Mortensdatter            22 år gammel

            Karen Mortensdatter             20 år             -           begge boende i gården. Værge for de to sidstnævente var Jacob Hendrichsen i Ulschou.

            Gården har ikke været særlig stor, på ca 5,5  tdr hartkort. Der var 6 heste til en værdi af ialt 25 rdl., 1 klod og en  1års føl, 1ko, 2 studekalve, 5 svin og 5 grise, 8 får med 6 lam, 1 vædder og 3 gæs med 17 ællinger. Formuen, efter at alt er vurderet og gælden trukket fra bliver kun på 54 rigsdaler, hvoraf enkemanden får halvdelen, så der bliver ikke meget til hvert af børnene.

            I begyndelsen af 1771 har Querin Pedersen og Karen Mortensdatter overtaget gården i Gaunby. De får efterhånden mindst 8 børn. En af døtrene hedder Kirsten Querinsdatter og døbes 5.9.1784 i Skydebjerg. Den 3. oktober introduceres hendes moder i kirken: Introduktionen – den ved prøsten højtidelige indførelse af barselskonen ved hendes første kirkegang efter fødslen, - ophævedes ellers i 1774, men holdtes i hævd mange steder, af præsten bl.a. for offerets skyld.

            Her i slutningen af århundredet er der 2 selvejergårde og 1 husmandslod i Gaunby. Husmanden hedder Laurs Mortensen og er en broder til Karen Mortensdatter.

            Querin Pedersen dør 2.5.1801. Arvingerne er, foruden enken:

Peder Querinsen             25 år

Morten             -            23

Jørgen              -            14

Hans                -            10

Ane Catrine            -            21

Kirsten             -            16

Anne Marie            -            12

Anna                -            8

 

            Enkens laugværge er Anders Ellegård i Skydebjerg. Morten Querinsen er på dette tidspunkt soldat i København.

            Af effekterne kan nævnes nogle få eksempler. Enhver ting er omhyggeligt vurderet:

Nogle gudelige bøger 1 rdl., 1 dyne 1 rdl. 4 m, en anden dyne 3 rdl, 6 arbejdsheste 100 rdl. Pengenes værdi er sunket til en fjerdedel siden 1770, eller også er dyrene blevet meget bedre. 7 køer, 2 kvier, 12 får med lam, 2 væddere, 1 so med grise etc., 1 plov og to harver til 3 rdl.

            Løsøret vurderes til 408 rdl, gården med jord og et hus til 2500 rdl. Ialt 2908 rdl. Debet:

Til to gårdmænd som første 1. prioritet i gården 900 rdl

Forskellig gæld                                           170    -

Skifteomkostninger                                               37     -

                                                                              1107 rdl.

Til deling er der 1801 rdl. Enken får 900, hver af sønnerne 150 og hver af døtrene 75 rdl. Enken skal indbetale de umyndiges arvelod i overformynderiet.

            Den ældste søn, Peder Querinsen, overtager kort tid efter gården, hvor Karen Mortensen bor på aftægt til sin død 2.2.1825; Hun begraves i Skydebjerg.

            Quirin Pedersens børn bosætter sig i Skydebjerg sogn eller i de omliggende sogne og bliver – eller gifter sig med – daglejere, husmænd eller boelsmænd. I næste generation er der flere børn, der som fornavn får navnet Querin, der således ved navneloven omkring 1850 for deres efterkommere igen bliver stadfæstet som efternavnet Querinsen, hvilket navn stdig kan findes på Sydvestfyn:

 

            Kirsten Querinsdatter, døbt 5.9.1784 i Skydebjerg, bliver konfirmeret 1798.

 8.2.1811 bliver hun i Orte kirke gift med Niels Knudsen af Vedtofte, men bor sandsynligvis allerede nu i Egemosedam. I 1813 får de en søn døbt med navnet Corindt (Quirin), Kirsten Querinsdatter bliver jænvlig kaldt Corindtsdatter.

            30.1.1816 fødes i Egemosedam en datter, der ved dåben i Vedtofte kirke får navnet Karen Nielsdatter. Det er hende, der 29.2.1845 bliver gift med Jørgen Larsen. Kirsten Querinsdatter dør 15.2.1845 og Niels Knudsen 27.11.1856. Begge ligger begravet på Søllested kirkegård.

 

Karen Nielsdatter lever til 5.2.1875 og bliver begravet i Søllested. Jørgen Larsens ældste søn, Niels Jørgensen, bosætter sig som husmand i Bukkerup og bliver gift med Birthe Kirstine Nielsen. Den yngste søn, Lars Jørgensen, dengang tjenestekarl på Hindemae ved Skellerup, gifter sig 28.7.1877 i Søllested kirke med Karen Henningsen og kommer til at bo hos sin fader i Egemosedam, indtil denne dør (af influenza), ca. 69 år gammel) den 2.12.1891, hvorefter familien snart flytter til Holmstrup.

 

Karen Henningsen er født 22.12.1853 på Skalbjerg mark, Vissenbjerg, hos sin mors forældre, husmand og daglejer Knud Larsen  og Ane Cathrine Jørgensdatter, der tidligere – før 1842 – boede i Sødinge ved Ringe. Moderen , Maren Knudsdatter, der var 26 år og ugift, tjente på Søndergårde i Rørup sogn. Faderen, Lars Henningsen, tjente i Assenbøllel. Dåben fandt sted i Vissenbjerg kirke 8.1.1854. Barnet kom kort efter til faderens forældre i Alenbæk, Kjøng sogn, husmand Henning Larsen og Karen Mortensdatter, medens moderen tog plads som amme på en herregård.

Karen Henningsen blev konfirmeret i Køng kirke i foråret 1868 med skudsmålet: god af kundskab, udmærket af opførsel. Før brylluppet med Lars Jørgensen i 1877 tjente hun i Rørmosehus. Forlovere var husmændene Jørgen Larsen, Egemosedam, og Niels Nielsen, Alenbæk.

Hendes forældre blev viede d. 28.9.1856 i Nyborg kirke. De kom til at bo i daværende Nørregade 40 B, 1. sal. De får her to døtre, Caroline Hansine Cathrine Larsen, født 1856, og Dorthea Kirstine Larsen, 1859. Lars Henningsen er daglejer ved et brændevinsbrænderi. Han dør 9.4.1860, 31 år gammel. I kirkebogen står: ”Hængt sig i beruset tilstand, begravet med jordpåkastelse iflg. Svendborg amts tilladelse af 10.4.60.”

Maren Knudsdatter gifter sig igen først i 1860-erne med banearbejder (-vogter) Jens Frederiksen på Skalbjerg mark i vissenbjerg. De får følgende børn:

Niels Peder Jensen, f. 1863

Ane Catrine Jensen f. 1865

Knud Christian Jensen f. 1868

 

Da hun bliver enke, hvornår ved jeg ikke, flytter hun til Dalum, hvor hun dør 7.6.1905 og begraves på Dalum kirkegård.

Lars Jørgensen og Karen Henningsen får følgende 10 børn (omtalt senere)

1. Jørgens Jørgensen født 28.10. 1877 (tager senere efternavnet Rueholm)
2. Karen                       -     21.10. 1879,     død 6.11.79
3. Henning       -           -     0 8.01. 18.81    død 27.02.1881
4. Karen Dorthea   -     -     28.04.1882
5. Hans                  -      -     28.8.1884
6. Lars Kristian      -      -    05.11.1886
7. Anna Marie        -      -    24.05.1889
8. Augusta              -      -    22.08.1891 alle født i Egemosedam
9. Petrine                -      -    ca 1894 i Højme, død ca 1901
10. Henning            -        -     28.09.1897 i Højme, Sanderum sogn

 

Af fadderne ved ovennævnte børns barnedåb kan nævnes: husmand Niels Jørgensen (farbroder) og dennes kone Birthe Kirstine Nielsen. Stenhugger Klaus Jensen, sadelmager Hans Petersen, husmand Lars Petersen, skomager Hans Peter Hansen, husmand Frederik Hansens hustru Dorthe Johansen, alle af Egemosedam.

 

I 1892 afhændes ejendommen i Egemosedam, og familien flytter til Holmstrup hvor Lars Jørgensen bl.a. arbejder ved jernbanen da dobbeltsporet over Fyn lægges. I denne periode er han afholdsmand, hvilket er bemærkelsesværdigt, idet brændevin dengang var meget billig og såre almindelig, - man købte den pottevis. Jordlodden passedes om aftenen og om søndagen. Lars Jørgensen der af skikkelse var høj og kraftig, men mager, var en af de første på egnen der dyrkede roer. Såningen foretoges med hånden i en rille i jorden. Bagefter blev jorden revet hen over frøene og til tromlingen brugtes en trillebør der blev gjort tilpas tung ved at et par af ungerne fik en køretur med.

 

Omkring 1900 flyttede et ældre ægtepar, Karen Henningsens faster og onkel, Ane Henningsen og græskomager Niels Nielsen fra Alenbæk ,som indsiddere ind i huset i Holmstrup. I den anledning blev der bygget en stue til. Meningen var vel at de skulle passes her på deres gamle dage og testamentere deres efterladenskaber til værtsfolkene. Imidlertid kunne konen ikke finde sig til rette og ville flytte tilbage, hvad manden ikke ønskede. Da konens vilje tilsyneladende var den stærkeste, fortvivlede manden i den grad at han tog livet af sig. En dag da Lars Jørgensen kom hjem fra arbejde, fandt han den gamle hængt på loftet.

 

I 1916 flyttede Lars Jørgensen og Karen Henningsen til Svebølle, hvor de tog ophold hos datteren Karen Dorthea, gift med boelsmand Hans Nielsen, Tuegården, Bjergsted på Sjælland. Her kunne de hjælpe lidt til ved arbejdet og samtidig få sat lidt skik på forholdene, idet jorden dyrkedes efter forældrede metoder.

 

I 1927 kunne Lars og Karen Jørgensen fejre guldbryllup samtidig med at datteren og svigersønnen i Tuegården holdt sølvbryllup. Ved denne lejlighed var størstedelen af den store familie samlet. Drengene (dræinje) betød i Lars Jørgensens sprogbrug: sønnerne, medens knægtene (knæitne) var børnebørnene. Dem var der samlet en flok af ved denne lejlighed. Han besvarede naturligvis sit fynske sprog til det sidste.

I en alder af 82 år dør Lars Jørgensen den 10.11.1933 og begraves på Bjergsted kirkegård. Omtrent samtidig dør datteren Karen Dorthea og Karen Henningsen  flytter så tilbage til Fyn og får ophold hos datteren Augusta, gift med gårdejer Jørgen Jørgensen, Høed pr. Flemløse. Her lever hun så sine sidste 4 år, dør den 2.6.1937 og begraves på Bjergsted kirkegård. Bortset fra de sidste år hun levede, foretog hun hvert år en rundrejse omkring i landet på besøg hos de spredtboende børn. Hun havde brune øjne og var i sine yngre dage sorthåret. Var af væsen meget mild og desuden gavmild. Hendes største lyst var at gå på indkøb.

           

 

Her følger nogle få fakta angående Lars og Karen Jørgensens børn og børnebørn

           

I.Jørgen Jørgensen, f. 28.10.1877 i Egemosedam, ved landbruget til han blev politibetjent i København. Navneforandring 1903 til Rueholm.

Gift 1. gang med Anna Nielsenm broderdatter af Hans Nielsen Tuegården.

Datter Margrethe Rueholm, g.m. bogholder Henry Parning. 1 datter.

Gift 2. gang med Jensine Rasmussen. Datter: Iris Rueholm, g.m. bogbinder Kaj Hansen. Søn: Mogens.

1. nov. 1947 pensioneret som overpolitibetjent.  Dannebrogsmand. Bopæl: Olf. Fischersgade 45 København

 

II   Karen Jørgensen død 6.11.1879

III Henning Jørgensen  død 27.2.1881

 

IV Karen Dorthea Jørgensen, f. 28.4.1882, død 1933, gift 28.7.1902 med boelsmand Hans Nielsen , Tuegården , Bjergsted, : børn

1. Nicolaj Nielsen, Karetmager ved tuborg. 1 datter
2. Niels Nielsen, kontorist. 1 datter
3. Eskild
4. Holger  : 1 søn og 1 datter
5. Viola
6. Lars Otto
7. Karla
8. Ingerborg

 

V Hans Jørgensen, f. 28.8.1884, død 31.3.1934 efter blindtarmsoperation. Begravet i Ravnebjerg. Overportør i Holmstrup hvor hans enke stadig bor. Gift i Sandrum 11.3.1905 med Karen Pedersen, født 10.5.1877 i Render Vade. Børn:

1. Carl Laurits Christian Jørgensen, f. 24.7.1905 på Højme Mark, g. i Bølling ved Skern 20.10.34 med Kirsten Katrine Jensen, f. 31.7.1902. Ekstraarbejder på Odense Banegård. Bopæl. Henriettevej 5, Odense
2. Aage Halvor Jørgensen, f. 2.7.1907 i Nyborg, død af blodforgiftning 6.1.1928. Begr. I Ravnebjerg.
3. Else Karen Kathrine Jørgensen, f. 24.1.09 i Esbjerg, g. I Ravnebjerg 11.3.31 med Peder Kjær Lambertsen, Vejrup. Børn:
1. hans Kjær L , f. 9.3.35 i Odense, død 14.3.36 af lungebetændelse.
2. Aage Kjær l. F. 30.1.1937 i Odense
3. Bendt Kjær L. F. 29.10.1943
4. Karla Jørgensen, f. 25.5.12 i Nyborg, død i Holmstrup 29.1.17, begr. I Ravnebjerg

 

VI Lars Kristian Jørgensen, f. 5.11.1886, ved landbrug til soldatertjenesten, derefter ansat ved statsbanerne, nu togfører. Gift i Brylle 27.11.1909 med Anna Mortensen , f. i Render 10.6.1886 ( Hesselgade 3 Nyborg). Børn , alle født i Slagelse

1. Margrethe Jørgensen, f. 10.6.10. Bogholderske I Nyborg.

 

2. Niels Laurits Carl Jørgensen, f. 9.7.11, kommunelærer i Gentofte, bopæl 1947 : Vibevænget 47, Søborg. Gift i Varde 31.7.37 med Gerda Stensig, f. 17.5.12 i Thorstrup. Børn:

 

                                                               i.     Kjeld f. 24.9.38 i Esbjerg

                                                             ii.     Karsten f. 11.8.41 i Esbjerg

                                                            iii.     Steen f. 9.12.44  i Gentofte

 

3. Lars Helge Jørgensen, f. 23.1014, planteskolegartner. 1947: Egeskov v. Fredericia. Gift i Gørding 12.11.38 med Asta Koed, f. 8.6.10. Børn:

a.       Ester Koed J. F. 20.(.39 i Nyborg

b.      Anna Grethe Koed J. f. 9.4.43 I Holsted.

 

4. Karen Emmy Jørgensen, f. 25.1.17 , g. 11.5.40 i Nyborg med kommunelærer Henry Christensen, f. 29.12.07. Bopæl 1947: Nørrevoldgade 62, Nyborg. Datter:

Jytte Christensen, f. 28.5.42 i Nyborg.

 

 

VII  Anne Marie Jørgensen, f. 24.5.1889, gift 1910 med Laurits Petersen. 1947 : frugthandler i Viborg. Børn:

1. Esther Petersen
2. Richard
3. Ingrid (plejebarn)

 

VIII Augusta Jørgensen , f.22.8.1891, gift 1. gang 5.11.1911 med elektricitetsværksbestyrer Rasmus Rasmussen, Søllinge, der døde efter et ulykkestilfælde ca 8 dage senere. Gift 2. gang 1915 med gårdejer Jørgen Jørgensen, Hoed, Flemløse. Børn:

1. Rasmus Jørgensen, f. 1916, nu ejer af gården
2. Karen Jørgensen, f.    g. M. Gårdejer Frede Madsen, Sallinglunde. Datter Annelise Madsen.

IX  Petrine Jørgensen  f. 1894 i Højme, død 1901

 

X  Henning Jørgensen, f. 28.9.1897 i Højme, Snedker. 1947:Brændselsdhandler,         Oehlensschlægersgade 63, V 

 Gift 1. gang med Ellen ,,,, Børn:

1. Arne Rueholm Jørgensen
2. Harriet
3. Ove
4. Henry

Gift 2. gang med Elna Bieler. Børn.

5. Grethe Rueholm Jørgensne
6. Inge
7. Anne
8. Knud