Sauveterre-de-Béarn
Der knytter sig en legende til broen på billedet
Det handler om et mirakel. Sancie, dronning af Béarn , måtte lade sig underkaste sig "Guds vandprøve" i den rivende bjergstrøm.
I 1170, bor vicomtesse Sancie på slottet i Sauveterre-de-Bearn. Hun er i lykkelige omstændigheder og alle i byen er glade. Hendes mand, vicomte Gaston V deltager i korstoget mod Maurerne på den anden side Pyrenæerne i den iberiske halvø. Sancie føder en dreng , men barnet er som er "vanskabt i hele sin krop" dør i nøjagtig samme stund hvor man erfarer at Gaston V er død på spansk jord. Barnets død oprører derfor voldsomt folk og fæ i Sauveterre-de-Bearn.... Man mindes nu at der har været snak om at Sancie driver heksekunst. Barnets død må derfor være Vorherres straf ! Stor ståhej og tumult hos de béarnaiske baroner og alle velansete personer i området.
Noget må der gøres. Man henvender sig derfor til Sanche de Navarre, Sancies bror. Sanche de Navarre rejser til Sauveterre og beslutter at søsteren skal undergå "Guds Dom". En kold februarmorgen bliver Sancie, iført hvid kjole, hænder og fødder snøret sammen, ført ud på broen hvor kongen af Navarre, biskoppen, alle velansete folk samt befolkningen i Sauveterre - ialt 3000 personer er tilstede. Efter først at være blevet forhørt af biskoppen bliver staklen overgivet til soldater som kaster hende i Olorons hvirvlende vand. Flyder man ovenpå er man uskyldig, drukner man er man skyldig
Sancie forsvinder, opslugt af vandmasserne, og bliver ført med af den voldsomme strøm. Men pludselig, " på en afstand af 3 pileskud" fra faldet og på en sandbanke, kommer hun til syne igen, bevidstløs men levende. Nyheden om miraklet løber gennem byen:Sancie lever ! Sancie er uskyldig! Hun bliver igen ført til biskoppen som velsigner og erklærer hende uskyldig. Der organiseres nu en vældig fest i byen og Sancie takker jomfru Marie ved at forære Notre Dame de Roc-Amadour en rigt prydet kåbe dækket med ædle stene og broderet med guldtråde. Sancie regerer længe over Béarn, æret og elsket af alle béarnæer.
Michele trofast Hossegorfan
|
Og så nød vi godt af familien Bundsgårds besøg
|