Stamfaderen på
vor slægts mandlige side er Erich Jørgensen gift med Maren
Rasmusdatter,Aa, Sønderby sogn. Hans søn er gårdfæster Rasmus Erichsen på
Helnæs. Han er født 1715 og døde 90 år gammel den 7.3.1805. Det bliver
vanskeligt at føre slægten længere tilbage, idet Helnæs kirkebog før 1776 ikke
findes. Den er antagelig gået til grunde under en ildebrand. I denne
forbindelse kan nævnes, at Helnæs først blev pastorat i 1738. Før denne tid
forrettedes de kirkelige handlinger på halvøen i kirken, bygget af bønderne
1618, af præsten i Sønderby, til hvem man måtte henvende sig angående dåb,
vielse og begravelse.
Helnæs, og
bønderne derfor også, hørte i 1700 tallet under Frederiksgave gods.
Sandsynligvis stammer Rasmus Erichsen fra Helnæs, idet man som regel forblev i
det sogn, hvor man var født. Ja, fra 1733 til 1788 var man endda bundet til
hjemstavnen ved lov, så der krævedes tilladelse af godsbesidderen til at flytte
andetsteds hen.
At Rasmus
Erichsen ikke har overtaget fæstegården efter sin fader, der i parantes
bemærket har hedet Erik til fornavn, ses af, at han første gang har været gift
med en enke, der oven i købet her indtrådte i sin 3. ægtestand. Uden tvivl har
han som betingelse for at kunne overtage fæstet måttet gifte sig med den
forrige fæsters enke (ca. 1736). Hun hed Maren Laursdatter og døde 31.7.1757,
hvor gammel vides ikke, men sandsynligvis har hun været i tresserne. Hendes søn
af første ægteskab hedder Lars Hansen (søn af Hans Jensen), er ungkarl og 40 år
gammel. Stedfaderen Rasmus
Erichsen er 42 i 1757. Maren
Laursdatters datter af andet ægteskab hedder Anna Larsdatter (faderen er Lars
Andersen Storm, død 1736) og gift med gårdmand Morten Jørgensen på Helnæs. De
to arvinger har naturligvis fået deres arvepart ved skiftet efter deres
respektive fædre. I denne omgang får stedsønnen i rede penge 6 rdl 4 mark (i
værdi svarende omtrent til en ko), og steddatteren får den salig afdøde kones
kiste og klæder samt 5 rdl.
Rasmus
Erichsen gifter sig nu igen i 1759 med Karen
Christensdatter (om hendes slægt nederst), født 1726 på Helnæs. Hun
dør først 12.5.1818, 91 et halvt år gammel. I dette ægteskab er der følgende
børn:
Erich Rasmussen,
født ca 1759
Maren
Rasmusdatter født ca 1758
Christen
Rasmussen født ca 1769
Johanne
Rasmusdatter født ca 1773
I Frederiksgave
gods jordebog kan man se, at Rasmus Erichsens gård i 1752 står til
hartkorn ager og eng 7 tdr og 6 skr 2 fjk 1 alb., hvilket antagelig har svaret
til 60/70 tdr land. I 1768 har gården samme hartkorn. Fæsteafgiften er da: 2
tdr 4 skr og i penge 26 rdl 5 m 4 sk. Det samme betaler i alt 19 gårdmænd fra
Helnæs og det halve to mænd med hver sin halvgård. Her står intet om hoveri,
men jeg tør næsten sige naturligvis har helnæsbønderne desuden forrettet
hovning på godsets jord, sandsynligvis på Flenstofte.
Helt fra
Middelalderen har Danmarks bønder dyrket deres jord i fællesskab. Denne
urationelle, besværlige dyrkningsmåde med undertiden 30-40 jordlodder spredt ud
over hele byjorden opørte stort set i tiden omk. 1800 efter landbolovenes
vedtagelse. Herefter blev det således at jorden skiftedes ud mellem de
forskellige gårde, så hver gård fik sin jord samlet i et stykke. Efter
ildebrande, eller når bygningerne skulle fornyes, byggede man så oftest i
midten af sin mark, så de lukkede, sammenklemte landsbyer efterhånden
forsvandt.
Denne udskiftning
af fællesskabet kom for Helnæs` vedkommende så tidligt som i 1769. Dette tyder
på at helnæsbønderne- eller deres godsejer har været interesseret i det nye,
der har været fremme i tiden, og ikke har været bange for at forsøge det i
praksis. Dog har man her været tilbageholdene med udflytningen.
Fæsteforholdet har naturligvis fortsat. Hvornår gårdene på Helnæs er købt til
selveje, kan jeg på nuværende tidspunkt ikke se.
I 785, da Rasmus
Erichsen er 70 år, føler han sig
for gammel til selv at drive gården og overdrager med godsejerens tilladelse
fæstet til sin ældste søn, Erik Rasmussen. Dette fæstebrev kan ses i
godset Frederiksggaves fæsteprotokol 1762-1831 og afskrives her i sin fulde
ordlyd:
-
Jeg Niels Ryberg
til Frederiksgave og Øebierregård Hans kgl. Majestæts Bestalter Conference-Råd
giør vitterligt: at have stæd og fæst, som jeg og stæder og fæster til min
bondekarl Erich Rasmussen, barnfød på Helnæs, den gård sammesteds, som
hans fader Rasmus Erichsen hidindtil har beboet, men nu formedelst
alderdom og skrøbelighed til bemeldte hans søn godvillig afstået. Hvilken gård
som efter den nye inddeling står for hartkornet agger og eng 8 tdr bemeldte Erik
Rasmussen sin livstid, må nyde, bruge og udi fæste beholde, når han deraf
årligen til rette tider betaler alle kongelige contributioner, som nu ere eller
herefter påbuden vorder, så og til mig som hans herskab landgilde og
hoveripenge efter jordebogen til hver års martinii forfalder med rug 1 tdr 4
skr byg 2 tdr 4 skj og penge 26 rd 5 m 4 sk samt forrette alt sædvanlige
hoverie og rejser ligesom hans formand, andre naboer, holde sin gårds bygning
og besætning i forsvarlig stand, er mig og i min fraværelse, min forvalter
hørig og lydig, retter sig i alle ting efter hans kongelig majestæts
allernådigste lov og forordninger, alt under dette hans fæstes fortabelse og
under vilkårlig straf.
-
Til Indfæstning er betalt 300 Rd. Dato til bekræftelse under min hand og
signete.
Friderichsgave d. 28 august 1785.
N. Ryberg (L.S.)
Ligelydende original fæstebrev haver jeg
underskevne rigtig modtaget og forbinder sammes indhold mig vedbørlig at efterleve.
Erich Rasmussen
Nu er gården på 8
hartkorn, hvilket den efter en ny lov skulle være for at kunne kaldes en helgård.
Samtidig med at Rasmus
Erichsen overdrager fæstet til sin
ældste endnu ugifte søn, Erich
Rasmussen , indgår han med ham en ``Opholdscontrakt og forening``, som den
kaldes. Heri omtales til indledning, at de to mindreårige søskende Christen og
Johanne til formynder har fået deres morbroder Jørgen Christensen af Helnæs.
I
aftægtskontrakten lover den unge at give sine forældre fri kost og logi af
samme beskaffenhed, som han og hans tilkommende hustru selv nyder, så længe de
lever, altså sidde inde hos dem og spise ved deres bord. Når de dør, skal han
give dem en anstændig begravelse.
Hvis det tilfælde
skulde opstå, at husbondfolkene og aftægtsfolkene ikke kan enes, eller at der
kommer en ny fæster på gården, som de ikke kan forliges med, da gør de gamle
krav på en stue eller et værelse med ildsted og med en seng med tilbehørige
sengeklæder- i den nordøstre ende af den østre lade. Til deres underhold
leveres da årlig 3 tdr rug, 3 tdr byg, 4 sk boghvedegryn og 1 sk havregryn, 4
sk hvede, 1 sk salt, 1 gris eller 4 lispund (ca. 32 kg) fersk flæsk, 2 fede
gæs, 4 får, som første gang tages af gården og siden af aftægtsfolkene selv
forskaffes, men som græsses og fodres ved gården, 1 otting smør (14 kg) 2
kander (4 l) sødmælk daglig , når mælk haves ved gården. Desuden 5 læs tørv,
som gårdens fæster skal foranstalte gravet og hjemkørt, frugten af de tvende (
2 ) æbletræer, som står i den vestre
hauge ved randen sammesteds: en sød og en sur, en kålplet på en halv fjerdingkar
land (knap 200 kv-alen) i den vestre hauge ved æbletræerne, og endelig en halv
sk hørfrø sået i gårdens jord. Beboerne betaler den allerede påbudne
ekstraskat.
Men når en af dem
afgår ved døden, da skal den efterlevende nyde det halve af alt foranstående.
Når de er døde skal gårdens beboere arve alt hvad de efterlader sig, bortset
fra gangklæder, som deles mellem arvingerne på lovlig måde:
Bestemmelserne i
dette sidste lange punkt skal altså kun træde i kraft, hvis aftægtsfolkene og
fæsteren (sønnen eller en ny fæster) ikke kan forliges.
Arvingen Johanne Rasmusdatter nyder
for livstid sit underhold på gården mod at bestille i huset, hvad hendes
kræfter tillader, og når hendes forældre er døde, nyder hun deres ovennævnte
beboelse og 4 læs tørv årlig, samt en seng med klæder til værdi 24 rdl, og
efter hendes død må man give hende en skikkelig begravelse. Gårdens beboere
beholder så hendes efterladenskaber.
Sønnen Christen Rasmussen får, når
han bliver myndig, af fæsteren 40 rdl i penge og desuden 2 dyner , 2 puder og 2
lagner, alt til værdi 16 rdl., samt 1 kiste og et skab, begge dele til værdi 6
rdt.
Svigersønnen af gården, Rasmus
Hansen Storm, husmand på Helnæs, som har til ægte Rasmus Erichsens datter Maren Rasmusdatter , erklærede
sig på sin hustrus vegne fornøjet med, hvad hun efter sine forældre arvelig
kunne tilkomme.
Dokumentet er underskrevet af R.E.S.
(Rasmus Erichsen), E.R.S (Erich Rasmussen), I.C.S (Jørgen Christensen ) og
R.H.S.S. (Rasmus Hansen Storm).
Det kan ved første blik se ud, som
det var et mægtigt privilegium at være den ældste søn, der som her arver
besætning, redskaber og indbo (bygninger og jord er jo godsejerens), i
sammenligning med, hvad de yngre søskende før. Men forpligtelser følger der
også med, og hvor længe de varer kan man selvsagt ikke på forhånd vide. Rasmus
Erichsen levede til 1805 og hans kone Karen Christensdatter til 1818. Hvor
længe (den sikkert svagelige søster) Johanne levede, ved jeg ikke, men i 1801
er hun, 37 år gammel, stadig på gården som ugift.
Den nye gårdmand og fæster Erich
Rasmussen blev 19.11.1786 trolovet
og 4.12. samme år i Helnæs kirke viet til Karen Larsdatter, født ca 1765.
Ved folketællingen 1787 var der på
gården foruden husbondfolkene, hans forældre og to søskende, 2 tjenestefolk, en
karl på 35 og en pige på 27 år. På halvøen Helnæs var der ialt 281 personer,
børn og voksne, deraf af mandkøn 135 og af kvindekøn 146. I 1801 er
befolkningstallet kun steget til 293 personer. På dette tidspunkt har gården 2
voksne karle og 2 piger, den ene er husbondens søster. Desuden har parret 5
børn. Den ene karl, Hendrich Larson, muligvis husmoderens broder- han står
bl.a. opført som fadder i kirkebogen, - er national soldat, d.v.s. han har
aftjent sin værnepligt på 2 år og skal i 4 år årligt stille til korte manøvrer.
I alt får Erich Rasmussen og kans kone mindst 11 børn, en søn født i
1809 er dødfødt. Navnene på de 9 er
Rasmus Erichsen, døbt 27.9.1789
Lars - - 9.10.1791
Karen - født 1795
Ane - - 1798
Jørgen - - 1799
Peder - - 1802
Hans - - 1805
Maren - - 1807
Christen - - 1810
Efter datidens navneskik er de fire
første børn opkaldt efter bedsteforældrene. Om Lars
Erichsen senere.
I 1804 hører gården under Flenstofte
gods, som igen hører under Frederiksgave. Den er stadig på 8 hartkorn. I 1821
findes Erich Rasmussen ikke i jordebogen
for Frederiksgave eller Flenstofte. Muligvis er gården da købt til selveje, men
om det er tilfældet, ses ikke på nuværende tidspunkt.
Den 30.09.1829 dør Erich
Rasmussen. Det
bliver den 3. ældste søn, Jørgen Erichsen, der overtager gården. Han bliver
omkring 1830 gift med Anne Hansdatter og får mindst 2 sønner, Erik og Hans
Jørgensen. Før 1845 er han afgået ved døden, hvorefter enken gifter sig igen
med en mand ved navn Lars Nielsen, 13 år yngre end hun.
Jørgen Eriksens moder, Karen Larsdatter, har hidindtil boet som
aftægtskone på gården og efter sønnens død forbliver hun her og dør 6.10.1843.
Den ældste af Erich Rasmussens
sønner, Rasmus Erichsen, har før 1818 overtaget en fæstegård under Flenstofte
gods mod at gifte sig med en 14 år ældre enke med 4 børn. I 1818 må han afstå 1
tønde land til præstegården, men opnår i stedet en årlig nedsættelse på 1 td
byg i landgilden. Han udfører hoveri og kørsel efter hoveriforeningen og
derudover 5 mile kørsel med vogn eller forspandsheste.
Erich Rasmussens næstældste søn Lars
Erichsen, blev født på Helnæs 1791, døbt 9.10.1791. Uden tvivl er
han identisk med den tjenestekarl Lars Erichsen, som november 1817 melder
tilgang hos sognepræsten i Helnæs fra Starup sogn i Ribe stift. Hans afgang tidligere
er ikke noteret, men den slags forglemmelser er der mange af i kirkebøgerne.
Han har altså som ungkarl brudt med gammel skik og taget arbejde andetsteds i
landet.
Første maj 1819
overtager han som selvejer en gård i Turup. Dagen før, den 30.04. er han, der
da er 28 år gammel, i Helnæs kirke blevet viet til den 38årige Berte Larsdatter
fra Helnæs, datter af Lars Hansen Storm.
Berte Larsdatter dør allerede næste
år den 2.3.1820. 3 måneder efter, den 2.6.1820 ægter enkemanden i Flemløse
kirke den ca 24årige Maren Jørgensdatter,
datter af boelsmand Jørgen Larsen og Berte
Eriksdatter i Zeesmose, Voldtofte, Flemløse sogn. Forlovere er
brudens fader og kirkesanger Jensen.
Lars
Erichsen og Maren Jørgensdatter
fik mindst 9 børn. Af kirkebøgerne ses det, at forbindelsen med Helnæs er holdt
ved lige, idet der ved hver barnedåb har været en slægtning til faderen som
fadder eller gudmor. Børnenes navne er-
Berte Larsdatter født 1821
Jørgen
Larsen - - 17.05.1822 om ham senere
Karen Larsen - 1823 - død som barn
Maren - - 26
Erik - - 28
Ane Catherine - - 30
Hans - - 33
Peder - - 35
Karen - - 40
i Vissenbjerg
Den ældste datter, Berthe, flytter til
Helnæs maj 1837 , 16 år gammel.
Jeg formoder at Lars Erichsen
har købt for dyrt i den økonomisk vanskelige tid omkring 1815-20 og har haft
svært ved at klare sig med sine mange børn på en lille jordlod. I 1934 bor der
på gården foruden familien med seks børn som indsidder (lejer) en 73årig ugift
aftægtsmand Anders Baltazar, en 31årig træskomager Christen Poulsen og dennes
22 år ældre kone samt disses plejebarn, en pige på 10 år.
I maj 1837 har Lars Erichsen solgt sin gård og flytter til Kjøndeskov (Køngerskov) stedet i
Vissenbjerg jeg formoder det ligger i Magtenbølle. Her bliver han fæstehusmand.
Han dør 75 år gammel den 12.6.1866 og begraves i Vissenbjerg. I skiftet efter
ham står der at han intet efterlader sig. Hans enke, Maren Jørgensdatter , lever til 1874 (død 27.3) på stedet som nu beboes af svigersønnen Peder Larsen,
der er 37 år og datteren Maren Larsdatter der er 47:
Lars
Erichsens ældste søn er Jørgen Larsen
som efter datidens navneskik
egentlig burde være opkaldt efter sin farfar og altså have heddet Erich.
Han blev født i Turup den 17.5.1822,
hjemmedøbt 2 dage senere og fremstillet i Turup kirke den 16.6. Konfirmeret
blev han foråret 1837 og fik af præsten følgensde skudsmål: antagelig af
kundskab, god af opførsel.
Første maj 1837, da forældrene
flyttede til Vissenbjerg, kom drengen til Barløse Thårup som tjenestedreng. I
1845 er han tjenestekarl i Søllested.
29.11.1845 bliver han i Vedtofte
kirke gift med en 29årige Karen Nielsdatter fra Egemosedam, datter af
husmand Niels Knudsen og Kirsten Querinsdatter. I 1843, den 9.november
havde hun fået en søn som døde 8 dage senere. Jørgen Larsen blev udlagt som barnefader. Ca 1840 fik hun
også uden for ægteskab en datter, Kirsten Hansen, som i 1850 stadig er i
familien.
Jørgen Larsen der går på dagleje kommer til at bo som
indsidder hos sin svigerfader, der er enkemand, og for hvem datteren har holdt
hus siden konen døde i februar 1845.
12.1.1846 får de nygifte
en datter, Maren, som dør den 20. samme måned. Næste barn, også kaldt Maren
fødes 17.12. samme år, og dør 14.3.47. Den 11.7.48 fødes Niels Jørgensen og den
17.10.1851 Lars Jørgensen, som begge til
gengæld opnåede en høj alder. Lars Jørgensen blev konfirmeret i
efteråret 1865 i Søllested med skudsmål: ret god kundskab, meget god opførsel.
Før svigerfaderen Niels Knudsen dør i 1857 har Jørgen Larsen sikkert
overtaget ejendommen, hvortil der hørte lidt jord. Arbejde kunde fås på de
nærliggende herregårde Brahesholm og Krengerup. Egemosedam findes ikke omtalt i
folketællingslisten 1801. 1834 er her en ret stor koloni af husmandshuse,
sikkert opført på overdrevet mellem Vedtofte og Søllested efter disse
landsbyers udskiftning, og med husmændene her som arbejdskraft på herregårdene
efter hoveriets ophævelse og gårdenes overgang til selveje.
Her er det måske på sin
plads at gå tilbage i tiden og få et lille overlik over Karen Nielsdatters
slægt, som ikke er ganske uinteressant. Vi begynder i Skydebjerg i 1693.
Her bliver den 16. søndag
efter trinitatis 1693 Christopher Pederssøn trolovet til Anna
Gregersdatter, og viet blev de 5 søndage senere. Deres ældste søn hedder
Peder Christophersen,
han bliver 2. søndag i fasten 1720 i Skydebjerg kirke viet til Anna Cathrine Beyer.
Disse to har i året 1737 flg. Børn, som endnu ikke har været til alters (1736 indføres konfirmationen):
Christopher Pedersen, født
1723
Jørgen - - 1725
Gregers - - 1729
Querin - - 1734
Den ældste dør som gårdmand i Skydeberg 1790, 68 år gammel.
Den yngste af disse fire
sønner Querin Pedersen, er døbt d.
19.12.1734 og bliver den 4.2.1771 i Skydeberg kirke viet til Karen Mortensdatter af Gaunby, efter at de var
blevet trolovede d. 30.12.1770.
Hun var datter af
selvejerbonde af Gaunby, Morten Jensen (Ulskov), der var 3 gange gift.
1.
gang med
Maria Hansdatter af Gaunby, død 11.5.1737.
2.
gang
2.8.1737 med Dorte Hans Hansens datter i Skydebjerg, en søn Jens, døbt 1738,
døde snart efter.
3.
gang med Kirsten Larsdatter, med hvem han bl.a. havde
datteren Karen døbt
24.6.1750.
I 1770 d. 28.9. anmoder Morten
Jensen Ravnebjerg herreds skifteret om skifte efter hans 3. kone Kirsten
Larsdatter. Her der nævnt flg. Børn:
Jens Mortensen 30 år
gammel.
Lars Mortensen 17 år gammel
Anders - 16
år gammel
Hans - 12 år gammel
Ældste søn bliver værge for de tre yngste brødre.
Maria Mortensdatter, gift
med Anders Nielsen i Skydebjerg og fæster til Hyldekjær mølle under grevskabet
Wedelsborg. Han var til stede på egne og hustrus vegne.
Dorte Mortensdatter 22 år gammel
Karen Mortensdatter 20 år - begge
boende i gården. Værge for de to sidstnævente var Jacob Hendrichsen i Ulschou.
Gården har ikke været særlig stor, på ca 5,5 tdr hartkort. Der var 6 heste til en værdi af ialt 25 rdl., 1 klod og en 1års føl, 1ko, 2 studekalve, 5 svin og 5 grise, 8 får med 6 lam, 1 vædder og 3 gæs med 17 ællinger. Formuen, efter at alt er vurderet og gælden trukket fra bliver kun på 54 rigsdaler, hvoraf enkemanden får halvdelen, så der bliver ikke meget til hvert af børnene.
I begyndelsen af 1771 har Querin Pedersen og Karen
Mortensdatter overtaget gården i Gaunby. De får efterhånden mindst 8
børn. En af døtrene hedder Kirsten Querinsdatter
og døbes 5.9.1784 i Skydebjerg. Den 3. oktober introduceres hendes moder i
kirken: Introduktionen den ved prøsten højtidelige indførelse af barselskonen
ved hendes første kirkegang efter fødslen, - ophævedes ellers i 1774, men
holdtes i hævd mange steder, af præsten bl.a. for offerets skyld.
Her i slutningen af
århundredet er der 2 selvejergårde og 1 husmandslod i Gaunby. Husmanden hedder
Laurs Mortensen og er en broder til Karen Mortensdatter.
Querin
Pedersen dør 2.5.1801. Arvingerne er, foruden enken:
Peder Querinsen 25 år
Morten - 23
Jørgen - 14
Hans - 10
Ane Catrine - 21
Kirsten - 16
Anne Marie - 12
Anna - 8
Enkens laugværge er Anders
Ellegård i Skydebjerg. Morten Querinsen er på dette tidspunkt soldat i
København.
Af effekterne kan nævnes
nogle få eksempler. Enhver ting er omhyggeligt vurderet:
Nogle gudelige bøger 1 rdl., 1 dyne 1 rdl. 4 m, en anden dyne 3 rdl, 6
arbejdsheste 100 rdl. Pengenes værdi er sunket til en fjerdedel siden 1770,
eller også er dyrene blevet meget bedre. 7 køer, 2 kvier, 12 får med lam, 2
væddere, 1 so med grise etc., 1 plov og to harver til 3 rdl.
Løsøret vurderes til 408 rdl, gården med jord og et hus til 2500 rdl. Ialt 2908 rdl. Debet:
Til to gårdmænd som første 1. prioritet i gården 900 rdl
Forskellig gæld 170 -
Skifteomkostninger 37
-
1107 rdl.
Til deling er der 1801 rdl. Enken får 900, hver af sønnerne 150 og hver af
døtrene 75 rdl. Enken skal indbetale de umyndiges arvelod i overformynderiet.
Den ældste søn, Peder
Querinsen, overtager kort tid efter gården, hvor Karen Mortensen bor på aftægt
til sin død 2.2.1825; Hun begraves i Skydebjerg.
Quirin Pedersens børn bosætter sig i
Skydebjerg sogn eller i de omliggende sogne og bliver eller gifter sig med
daglejere, husmænd eller boelsmænd. I næste generation er der flere børn, der
som fornavn får navnet Querin, der således ved navneloven omkring 1850 for
deres efterkommere igen bliver stadfæstet som efternavnet Querinsen, hvilket
navn stdig kan findes på Sydvestfyn:
Kirsten Querinsdatter, døbt 5.9.1784 i Skydebjerg, bliver
konfirmeret 1798.
8.2.1811 bliver hun i Orte kirke
gift med Niels Knudsen af Vedtofte, men
bor sandsynligvis allerede nu i Egemosedam. I 1813 får de en søn døbt med
navnet Corindt (Quirin), Kirsten Querinsdatter bliver jænvlig kaldt
Corindtsdatter.
30.1.1816 fødes i
Egemosedam en datter, der ved dåben i Vedtofte kirke får navnet Karen Nielsdatter. Det er hende, der 29.2.1845
bliver gift med Jørgen Larsen. Kirsten Querinsdatter dør 15.2.1845 og
Niels Knudsen 27.11.1856. Begge ligger begravet på Søllested kirkegård.
Karen Nielsdatter lever til 5.2.1875 og bliver begravet i Søllested. Jørgen
Larsens ældste søn, Niels Jørgensen, bosætter sig som husmand i Bukkerup og
bliver gift med Birthe Kirstine Nielsen. Den yngste søn, Lars Jørgensen, dengang tjenestekarl på Hindemae
ved Skellerup, gifter sig 28.7.1877 i Søllested kirke med Karen Henningsen og kommer til at bo hos sin fader
i Egemosedam, indtil denne dør (af influenza), ca. 69 år gammel) den 2.12.1891,
hvorefter familien snart flytter til Holmstrup.
Karen Henningsen er født 22.12.1853 på Skalbjerg mark,
Vissenbjerg, hos sin mors forældre, husmand og daglejer Knud Larsen og Ane Cathrine Jørgensdatter,
der tidligere før 1842 boede i Sødinge ved Ringe. Moderen , Maren Knudsdatter, der var 26 år og ugift, tjente
på Søndergårde i Rørup sogn. Faderen, Lars
Henningsen, tjente i Assenbøllel. Dåben fandt sted i Vissenbjerg
kirke 8.1.1854. Barnet kom kort efter til faderens forældre i Alenbæk, Kjøng
sogn, husmand Henning Larsen og Karen Mortensdatter, medens moderen tog plads som
amme på en herregård.
Karen Henningsen blev konfirmeret i Køng kirke i
foråret 1868 med skudsmålet: god af kundskab, udmærket af opførsel. Før
brylluppet med Lars Jørgensen i 1877 tjente hun i Rørmosehus. Forlovere var
husmændene Jørgen Larsen, Egemosedam, og Niels Nielsen, Alenbæk.
Hendes forældre blev viede d. 28.9.1856 i Nyborg
kirke. De kom til at bo i daværende Nørregade 40 B, 1. sal. De får her to
døtre, Caroline Hansine Cathrine Larsen, født 1856, og Dorthea Kirstine Larsen,
1859. Lars Henningsen er daglejer ved et brændevinsbrænderi. Han dør 9.4.1860,
31 år gammel. I kirkebogen står: Hængt sig i beruset tilstand, begravet med jordpåkastelse
iflg. Svendborg amts tilladelse af 10.4.60.
Maren Knudsdatter gifter sig igen først i
1860-erne med banearbejder (-vogter) Jens Frederiksen på Skalbjerg mark i
vissenbjerg. De får følgende børn:
Niels Peder Jensen, f. 1863
Ane Catrine Jensen f. 1865
Knud Christian Jensen f. 1868
Da hun bliver enke, hvornår ved jeg ikke, flytter hun til Dalum, hvor hun
dør 7.6.1905 og begraves på Dalum kirkegård.
Lars Jørgensen og Karen Henningsen får følgende 10 børn (omtalt senere)
Af fadderne ved ovennævnte børns barnedåb kan nævnes: husmand Niels
Jørgensen (farbroder) og dennes kone Birthe Kirstine Nielsen. Stenhugger Klaus
Jensen, sadelmager Hans Petersen, husmand Lars Petersen, skomager Hans Peter
Hansen, husmand Frederik Hansens hustru Dorthe Johansen, alle af Egemosedam.
I 1892 afhændes ejendommen i Egemosedam, og familien flytter til Holmstrup
hvor Lars Jørgensen bl.a. arbejder ved jernbanen da dobbeltsporet over Fyn
lægges. I denne periode er han afholdsmand, hvilket er bemærkelsesværdigt, idet
brændevin dengang var meget billig og såre almindelig, - man købte den
pottevis. Jordlodden passedes om aftenen og om søndagen. Lars Jørgensen der af
skikkelse var høj og kraftig, men mager, var en af de første på egnen der
dyrkede roer. Såningen foretoges med hånden i en rille i jorden. Bagefter blev
jorden revet hen over frøene og til tromlingen brugtes en trillebør der blev
gjort tilpas tung ved at et par af ungerne fik en køretur med.
Omkring 1900 flyttede et ældre ægtepar, Karen Henningsens faster og onkel,
Ane Henningsen og græskomager Niels Nielsen fra Alenbæk ,som indsiddere ind i
huset i Holmstrup. I den anledning blev der bygget en stue til. Meningen var
vel at de skulle passes her på deres gamle dage og testamentere deres
efterladenskaber til værtsfolkene. Imidlertid kunne konen ikke finde sig til
rette og ville flytte tilbage, hvad manden ikke ønskede. Da konens vilje
tilsyneladende var den stærkeste, fortvivlede manden i den grad at han tog
livet af sig. En dag da Lars Jørgensen kom hjem fra arbejde, fandt han den
gamle hængt på loftet.
I 1916 flyttede Lars Jørgensen og Karen Henningsen til Svebølle, hvor de
tog ophold hos datteren Karen Dorthea, gift med boelsmand Hans Nielsen,
Tuegården, Bjergsted på Sjælland. Her kunne de hjælpe lidt til ved arbejdet og
samtidig få sat lidt skik på forholdene, idet jorden dyrkedes efter forældrede
metoder.
I 1927 kunne Lars og Karen Jørgensen fejre guldbryllup samtidig med at datteren og svigersønnen i Tuegården holdt sølvbryllup. Ved denne lejlighed var størstedelen af den store familie samlet. Drengene (dræinje) betød i Lars Jørgensens sprogbrug: sønnerne, medens knægtene (knæitne) var børnebørnene. Dem var der samlet en flok af ved denne lejlighed. Han besvarede naturligvis sit fynske sprog til det sidste.
I en alder af 82 år dør Lars Jørgensen den 10.11.1933 og begraves på
Bjergsted kirkegård. Omtrent samtidig dør datteren Karen Dorthea og Karen
Henningsen flytter så tilbage til Fyn
og får ophold hos datteren Augusta, gift med gårdejer Jørgen Jørgensen, Høed
pr. Flemløse. Her lever hun så sine sidste 4 år, dør den 2.6.1937 og begraves
på Bjergsted kirkegård. Bortset fra de sidste år hun levede, foretog hun hvert
år en rundrejse omkring i landet på besøg hos de spredtboende børn. Hun havde
brune øjne og var i sine yngre dage sorthåret. Var af væsen meget mild og
desuden gavmild. Hendes største lyst var at gå på indkøb.
I.Jørgen
Jørgensen, f. 28.10.1877 i Egemosedam, ved landbruget til han blev
politibetjent i København. Navneforandring 1903 til Rueholm.
Gift 1. gang med Anna Nielsenm broderdatter af
Hans Nielsen Tuegården.
Datter Margrethe
Rueholm, g.m. bogholder Henry Parning. 1 datter.
Gift 2. gang med Jensine Rasmussen. Datter: Iris
Rueholm, g.m. bogbinder Kaj Hansen. Søn: Mogens.
1. nov. 1947
pensioneret som overpolitibetjent.
Dannebrogsmand. Bopæl: Olf. Fischersgade 45 København
II Karen Jørgensen død 6.11.1879
III Henning
Jørgensen død 27.2.1881
IV Karen
Dorthea Jørgensen, f. 28.4.1882, død 1933, gift 28.7.1902 med boelsmand
Hans Nielsen , Tuegården , Bjergsted, : børn
V Hans
Jørgensen, f. 28.8.1884, død 31.3.1934 efter blindtarmsoperation. Begravet
i Ravnebjerg. Overportør i Holmstrup hvor hans enke stadig bor. Gift i Sandrum
11.3.1905 med Karen Pedersen, født 10.5.1877 i Render Vade. Børn:
VI Lars
Kristian Jørgensen,
f. 5.11.1886, ved landbrug til soldatertjenesten, derefter ansat ved
statsbanerne, nu togfører. Gift i Brylle 27.11.1909 med Anna Mortensen , f. i
Render 10.6.1886 ( Hesselgade 3 Nyborg). Børn , alle født i Slagelse
i. Kjeld f. 24.9.38 i Esbjerg
ii. Karsten f. 11.8.41 i Esbjerg
iii. Steen f. 9.12.44 i Gentofte
a.
Ester Koed
J. F. 20.(.39 i Nyborg
b.
Anna
Grethe Koed J. f. 9.4.43 I Holsted.
Jytte Christensen, f. 28.5.42 i Nyborg.
VII Anne Marie Jørgensen, f. 24.5.1889, gift
1910 med Laurits Petersen. 1947 : frugthandler i Viborg. Børn:
VIII Augusta
Jørgensen , f.22.8.1891, gift 1. gang 5.11.1911 med
elektricitetsværksbestyrer Rasmus Rasmussen, Søllinge, der døde efter et
ulykkestilfælde ca 8 dage senere. Gift 2. gang 1915 med gårdejer Jørgen
Jørgensen, Hoed, Flemløse. Børn:
IX Petrine Jørgensen f. 1894 i Højme, død 1901
X Henning Jørgensen, f. 28.9.1897 i Højme,
Snedker. 1947:Brændselsdhandler,
Oehlensschlægersgade 63, V
Gift 1. gang med Ellen ,,,, Børn:
Gift 2. gang med
Elna Bieler. Børn.
|
Redigeret af Anna Grethe Toullec Webmaster: Anna Grethe Toullec Publiceret: 18-01-2010 Denne sides adresse: toullec.dk/ag/top1/slaegt/joergensen/Stamfaderenp_forsl_gtsmandligesideereng_rdf_sterRasmusErichsenp_Heln_s.php |