Anna Grethe Toullec
Front Page
CONTENT
vandretur i baskerlandet april
Weekendtur til Paris
Sauveterre de Béarn udflugtsmål
Breve til mormor og morfar
Bridge
Our children Hanne, Sebastien and Lajla
Lajlas kreationer
Our sons-and-daughter in law
Grandchildren
Franske madopskrifter--- Recettes françaises
Hossegor
Interview radio solymar
My garden
Genealogy
Koed
SE UNDER JØRGENSEN
Jørgensen
Beskrivelse af farfars slægt ; indsamlede oplysninger af Niels Jørgensen min farbror
Breve fra min mormor
Asta Koed
Old photos of the Koed family
Gamle billeder af familien Jørgensen
Koed-Jørgensen cousin gathering together sept. 2007
Hos Jeppe og Trine i Odense
Paris juni 2010 hos Lajla og Manu

Min farbror Niels Jørgensen fortæller om sin farmor

 

Karen Henningsen

 

Farmor, Karen Henningsen, blev født 22.12.1853 på Skalbjerg Mark, Vissenbjerg sogn, af ugift moder Maren Knudsdatter, tjenende på Søndegårde i Rørup sogn. Fødslen fandt sted hos dennes forældre, husmand og daglejer Knud Larsen og Ane Cathrine Jørgensdatter, der før 1842 havde boet i Sødinge ved Ringe.

 

Kort efter fødslen kom barnet til faderens, Lars Henningsen, forældre, husmand Henning Larsen og Karen Mortensdatter i Alenbæk, Kjøng sogn, medens moderen tog plads som amme på en herregård.

 

Under hele opvæksten boede hun hos sin faders forældre. I sin skoletid blev hun undervist efter den såkaldte indbyrdes undervisning hvor læreren stort set kun var igangsætteren, og de store børn underviste de små ved tavler rundt om i klassen. Farmor har fortalt hun har været med til at lære de små at stave og lægge sammen.

 

Ved konfirmationen i Køng kirke foråret 1868 fik hun skudsmålet. God af kundskab, udmærket af opførsel.

 

Hendes forældre blev, da Karen var knap 3 år gammel, viet i Nyborg kirke og fik endnu et par døtre, men tog altså ikke den første til sig. Lars Henningsen arbejder ved et brændevinsbrænderi i Nyborg og får en krank skæbne. Der er ikke fortalt meget om det, men i Nyborg kirkebog står der under 9.april 1860, at han har hængt sig i beruset tilstand. Efter tilladelse fra Svendborg amt bliver han begravet – med jordpåkastelse. Jeg husker min farmor har fortalt at hendes farmor af og til besøgte sønnen i Nyborg. Jernbanen var endnu ikke fuldført, det skete i 1866, og dagvognen var vel for dyr, så hun gik i sine træsko de mange mil frem og tilbage mellem hjemmet og sønnen, der sikkert ikke havde det for godt.

 

Farmors mor giftede sig et par år efter med en banearbejder, senere ledvogter, Jens Frederiksen på Skalbjerg Mark i vissenbjerg. De får tre børn. Da hun bliver enke, flytter hun til Dalum ved Odense hvor hun dør i 1905. Jeg ved at min far har besøgt sin bedstemoder der.

 

Min fars forældre blev gift 28.7.1877 i Søllested kirke på Fyn, tre måneder før den ældste søn bliver født. Min far har, et af de sidste år før han døde fortalt, at hans far omtrent samtidig blev udlagt som barnefader, som det hedder, til en dreng, født af en anden pige. Denne dreng, der altså er fars ældre halvbror, måtte farfar naturligvis betale til, til sønnen var 18 år og derefter forøvrigt emigrerede til Amerika. Om hans skæbe der ved jeg intet.

 

Mine bedsteforældre, der efterhånden fik 10 børn, hvoraf 3 døde som spæde, boede fra brylluppet til 1892 i Egemosedam, hvor min far er født i 1886. Egemosedam er en husmandskoloni i Søllested sogn, nær ved Vedtofte, og op til Brahesholms hovmarker, hvor min farfar havde sit udkomme. Hos dem boede  farfars far, som havde ejet huset siden 1845. Han hedder Jørgen Larsen og hans kone Karen Nielsdatter (død 1875). Hun er født i huset i Egemosedam 1816 som datter af Niels Knudsen og Kirsetn Querinsdatter, der bliver gift i 1811.

 

Der har altså boet 3 generationer af slægten her i huset i Egemosedam.

 

Jørgen Larsen døde af influenza 69 år gammel i 1891. Min far kunne huske at man for at få kisten ud måtte tage en vindueskarm ud. Året efter flyttede hele familien, bortset fra den 14-15årige søn Jørgen, der tjente hos sognefogeden i Bukkerup , og som allerede nogle år havde været ude at tjene, til Holmstrup ved Odense.

 

Huset i Egemosedam ligger der endnu og er ikke meget forandret. Min far og jeg kom forbi det i 1948 på en 2-dages cykeltur, vi foretog på Sydvestfyn. Det ligger lidt lavt ved landevejen, langs hvilken min farmor eller et af børnene lod koen græsse i grøfterne. Også de andre husmandshuse, ca. 10, så ud som i forrige århundrede, sagde min far. Jeg har andetsteds gennem min farbror Jørgen Rueholm, fortalt om kolonien i Egemosedam

Redigeret af Anna Grethe Toullec
Webmaster: Anna Grethe Toullec
Publiceret: 01-02-2010
Denne sides adresse: toullec.dk/ag/top1/slaegt/joergensen/MinfarbrorNielsJ_rgensenfort_lleromsinfarmor.php
|Udskrift |Send til en ven
SmartSite Publisher