Anna Grethe Toullec
Front Page
CONTENT
vandretur i baskerlandet april
Weekendtur til Paris
Sauveterre de Béarn udflugtsmål
Breve til mormor og morfar
Bridge
Our children Hanne, Sebastien and Lajla
Lajlas kreationer
Our sons-and-daughter in law
Grandchildren
Franske madopskrifter--- Recettes françaises
Hossegor
Interview radio solymar
My garden
Genealogy
Koed
SE UNDER JØRGENSEN
Jørgensen
Beskrivelse af farfars slægt ; indsamlede oplysninger af Niels Jørgensen min farbror
Breve fra min mormor
Asta Koed
Old photos of the Koed family
Gamle billeder af familien Jørgensen
Koed-Jørgensen cousin gathering together sept. 2007
Hos Jeppe og Trine i Odense
Paris juni 2010 hos Lajla og Manu

Egemosedam ca 1890

 

Ved folketællingen 1.2.1890 var der i Egemosedam, Søllested sogn på Fyn, 26 familier i 18 huse. I nedenstående oversigt har hver familie sit nummer. Følgende familier boede i samme hus: 2-3, 4-5, 12-13-14-, 16-16-18, 21-24, 22-23. Til oversigten har Jørgen Rueholm* (her betegnet J.R), der er barnefødt i Egemosedam og som var 12 år i 1890, for nogle familiers vedkommende føjet nogle bemærkninger.

*Jørgen Rueholm var min farfars (Anna Grethes) bror

 

1.            Skomager Rasmus Jensen, 27år,           ugift

Jens Rasmussen 68 år aftægtsmand  )   gift

Ane Kirstine Jensdatter aftægtskone )   gift

Hans Peder hansenm skomagerdreng, 17 år

 

J.R Magister Jens Rosenkjær v. Statsradiofonien har forbindelse med Egemosedam, idet hans moder var datter af Jens Rasmussen og broder til skomageren

 

2.            Husmand Christoffer Larsen, 31 )

Karoline Andersen, 49                )

Kirsten Marie Andersen, 1, plejebarn

 

3.            Sadelmager Hans Pedersenm 38  )

Sidsel Poulsen, 34                        )

Peter Henrik Pedersen, 7

Karen Kirstine Pedersen 3

Niels Peder Hansen 1, plejebarn

Sadelmageren findes bl. Fadderne ved Lars Jørgensens børns dåb (26)

 

4.            Husmand Mads Hansen, 45, enkemand

Jens Madsen 12

Maren Kjerstine Madsen 10

 

5.         Diderik Pedersen 30, husmand   )

Ane Kirstine Larsen 26               )

Hans Larsen   6, barn

Lars Christian Larsen 2

 

6.            Husmand Lars Kristoffersen 58    )

Kirsten Hansen  60                        )

 

7.         Væver Kristian Peder Nielsen  45)

Maren Olssen 46                           )

Jørgen Nielsen 10

 

8.         Bødker Søren Asmussen 69 aftægtsmand )

Kirsten Larsdatter 76                                 )

Husmand Hans Jørgen Karl Sørensen 40 )

Birtha Hansen 29                                      )

Ane Marie Kirstine Sørensen 5 barn

Johanne Sørensen 1 barn

J.R. Søren Asmussen var berømt, når han stod uden for huset og røg på sin pibe, kun ne vi lugte det helt ovre på landevejen, for han røg nemlig kirsebærbnlade. I hvert fald var tobakken stærkt blandet med dem, rimeligvis for at spare. Han røg aldtid, og så gik han omkring of fortalte historier. Hans Sørensen var hans søn. Der var nogle tdr. Land til stedet.

 

9.            Husmand Mads Kristian Sørensen Kristiansen 37

Ane Kirstine Sørensen 47

 

J.R. Konen var en datter af Søren Asmussen. De boede i huset der lå bagved hans. De havde en søn der var på alder med mig og kom ud at tjene samtidig med mig hos sognefogeden i Bukkerup. Han gjorde sig berømt ved som 15-årig at få et barn med en jævnaldrende pige der tjente samme sted.

 

10.            Husmand Niels Jørgensen 31 enkemand

Ane Kathrine Jørgensen 35 ugiftm husbestyrerinde

Ane Johanne Jørgensen   9 barn

Hans Kr. Jørgensen          5 barn

Gjertrud Jørgensen           3 barn

Karen Marie Jørgensen     1 barn

Hans jacob Jørgensen        2 plejebarn

 

11.            Boelsmand Niels Hansen    37 ugift

Hans Nielsen, ugift, aftægtsmand

Murer Jacob Hansen, ugift  barn  31

Maren Hansen 21 ugift tyende

 

Fattighuset: 12-13-14

12.       Ane Pedersdatter 80 fattigforsorg

13.       Mette Katrine Klausdatter 80 fattigforsorg

14.             Skorstensfejer Niels Simon Rasmussen 40

Maren Kirstine Andersen 55

Karen Hansen 2 plejebarn

 

J.R. Niels Simon Rasmussenm kaldet Store Simon, var på sognet, men boede frit i fattighuset, da han var sognets skorstensfejer. Han drak brændevin som andre drikker vand. Han fik dilerium for 3. gang den sidste vinter jeg var i Bukkerup, og kom sig. Hvordan det gik ham siden ved jeg ikke.

 

15.            Husmand Knud Kristensen 62

Lotte Sofie Mikkelsen 62

Lars Kristian Larsen 2 plejebarn

 

J.R. Knud Baghus som han kaldtes, arbejdede sammen med far på Brahesholm. Han var hestegal, som far udtrykte sig, fordi han helst ville køre med hestene, hvilket ellers ikke var almindeligt for daglejerne.

 

16.            Husmand Peder Madsen 5/

Kirsten Hansdatter 61

 

17.            Daglejerske Kirsten Marie Jensen 33 enke

Marie Kathrine Boue 6

Kerstine Mathilde Boue 4

 

18. Daglejerske Kirsten Nielsdatter

 

19.            Stenhugger Klaus Jensen 65

Maren Kathrine Kaspesen 43

Niels Kristian Kaspersen 12 barn

Johanne Marie Jensen 6 barn

 

J.R. Stenhuggeren var vor nærmeste nabo mod Vedtofte, og vi kom en del sammen med dem (fadder)

 

20.            Husmand Lars Pedersen 61

Karen Madsen 51

Peder Marius Pedersen 7

 

J.R. Boede på grænsen af Vedtofte og havde en smule mere jord end vi andre. Han holdt et par køer som han lod græsse i landevejsgrøften når vejmanden var gået hjem . Han findes ligeledes blandt fadderne.

 

21.            Krestiane Krestensdatter, 71, enke efter gl. Sadelmager.

 

J.R.      Hos Krestiane har jeg tilbragt nogle af mine bedste barndomstimer. Jeg kan lige dunkelt erindre den gamle sadelmager, han døde mens jeg var ret lille. Men det gjorde intet skår i glæden for det var Kristiane der bestemte farten. Jeg kan dog huske at han levede da jeg som 5-6-årig en dag blev indbudt til at spise til middag hos dem. Det så meget spændende ud; de kaldte det ærtegrød, og det var jeg aldrig blevet præsenteret for hjemme. Men det blev vel nok en fiasko. Da jeg havde fået en skefuld i munden, spyttede jeg den ud igen og løb min vej, alt hvad jeg kunne , og kom ikke igen de første par dage, idet jeg fortale min moder at det smagte væmmeligt. Jeg lærte først at spise gule ærter som soldat.

            Sadelmager Hans Pedersen, nr. 3, var deres svigersøn og boede den gang hos dem. Men det der trak mig til var en jævnaldrende dreng, Christian, søn af en anden datter, der sammen med sin mand var udvandret til Amerika og havde ladet deres lille søn blive tilbage hos bedseforældrene. Han rejste til Amerika da han var 6-7 år , sammen med nogle andre udvandrede. I det hele taget var der en stærk udvandring i de år. Niels Knudsen Hansen, en søn af fars søster Kirsten, udvandrede da jeg var 10 år, han var da 18 år.

 

22.       Sypige Ane Kathrine Larsen 46

23.            Daglejrske Kirstine Olsdatter 58

 

J.R. Kirstine Ols, som hun blev kaldt, syede og lappede mine klæder for mig i de halvandet år jeg blev i Bukkerup, efter at familien var rejst til Holmstrup.

 

24.            Husmand Mads Kristensen, 40. Hans navn er streget ud i listen

Maren Kirstine Jensen 31, gift, født i Krogstrup på Sjælland

Anna Krestine Krestiansen 11

Maren Kirstine       -             9

Anne Boline            -             6

Frederik Hansen 1 plejebarn

25.            Husmand Frederik hasen 56

Dorthea Johansen 56  faddere

 

J.R. Også et af mine kæreste tilholdssteder i min spædeste barndom.  Thea som hun blev kaldt  bagte nogle himmelske tykke pandekager. Hun gav mig min første A.B.C. og lærte mig at læse, så jeg, da jeg som 7årig kom i skole, kunne læse flydende til stor forbavselse for degnen.

 

26.            Husmand Lars Jørgensen   38)

Karen Henningsen                 36)

Jørgen Larsen, 67, aftægtsmand, daglejer

Karen Dorthea Jørgensen    7

Hans                      -             5

Lars Kristian         -             3

Ane Marie             - knap     1

Den ældste søn, Jørgen J. (Rueholm) ikke nævnt, tjener 1890 hos enke Sidsel Findsen, f. Andersen, i Bukkerup, bestyrer Find Peder Findsen

 

J.R.      Vort hjem lå på en bakkeknold i flugt med vejbanen, og man kunne se at der var gravet af og fyldt op til begge sider, da landevejen blev anlagt, idet særlig Klaus Stenhuggers og Frederik Hansens haver lå så langt under vejbanen at der var trappe op til vejen. Dette kunne tyde på at deres huse var ældre end vort hjem. Vort hus var for øvrigt det pæneste af dem alle sammen, syntes jeg da. Det var Frederik Hansen og Dorthea der købte vort hjem da vi flyttede derfra, så jeg har været der adskillige gange siden, og så skulle jeg altid have pandekager. ” Hvor er børnene henne” ? Jeg har også gjort mig dette spørgsmål. Enten skyldes det børnebegrænsning eller stor dødelighed. Da jeg blev konfirmeret i 1891 var vi kun 2 drenge og 4 piger fra Søllested og 2 piger fra Vedtofte.

 

Stedet ovennævnte famile nr. 26 bebor, har matrikelnumrene 24b og 29a af Søllested sogn. Disse to lodder, henholdsvis 1750 og 1590 kv-alen, købtes ifølge Jordebog for Søllested sogn (matrikelarkivet ) før 1830, sandsynligvis før 1816, af Niels Knudsen, gift med Kirsten Quirinsdatter. Lodderne kaldtes tørvelodder. Af de øvrige husmænd og daglejere der køber lodder her, kan nævnes væver Hans Hansen og bødker Asmus Hansen. Disse tre familier nævnes også i folketællingslisten for 1840.Desuden nævnes skrædder Claus Isachsem 60 år, ugift skrædder Isach Clausen, 33 år, stenhugger Jens Jensen, 44 år og træskomager Knud Nielsen, 33, også husmand, søn af Niels Knudsen.

            Niels Knudsen datter Karen Nielsdatter bliver 1845 gift med husmand Jørgen Larsen, f.1822 i Turup. De overtager stedet. Deres næstældste søn, Lars Jørgensen, f. 1851, bor her, efter i 1877 at være blvet gift med Karen Henningsen, og sælger stedet 1892 for at flytte til et noget større husmandssted i Holmstrup. Jørgen Larsen døde 1891.

            Der har altså boet tre generationer fra slægten her i Egemosedam.

            Far og jeg besøgte egnen juli 1948. Der er ikke opført nye beboelsesejendomme. Ovennævnte hus har fået hårdt tag, men ser ellers ud som for 60 år siden. Far viste mig aftægtsstuen, hvis vinduesramme i 1891 blev taget ud da Jørgen Larsens kiste skulle føres fra hjemmet til Søllested kirkegård.

 

Vibevænget 47, julen 1948                                           

 

Niels Jørgensen

 

 

 

Redigeret af Anna Grethe Toullec
Webmaster: Anna Grethe Toullec
Publiceret: 14-12-2009
Denne sides adresse: toullec.dk/ag/top1/slaegt/joergensen/Egemosedamca1890udenskitse.php
|Udskrift |Send til en ven
SmartSite Publisher