I Frankrig laves retten oftest med kaniner men jeg regnede ikke med at nogen ville synes det var en god ide
Forberedelse 30 min
grydestegning 1time og 20 min
Til 6-8personer
En perlehøne
80 g smør
200 g små flæsketerninger
30 g mel
timian, laurbærblade
300 g svedsker
36 små perleløg
sukker
200 g små champignoner
griseblod !! ------ (kan udelades )
En halv deciliter fløde
til marinaden
en liter god rødvin
2 løg, en gulerod, timian, laurbærblad, rosmarin salt og peber
3 skefulde cognac eller armagnac
3 skefulde olie (ikke oliven)
Perlehønen skæres ud i 8 stykker og hals kråse, lever og hjerte smides ikke ud !
Det hele lægges i marinaden og hviler i 24 timer.
Dagen efter tørres kødstykkerne af og svitses i 50 g varm smør. De 2 store snittede løg og flæsketerningerne svitses med til de er gyldne. Melet strøes over og det hele vendes lidt igen. Den siede marinade samt cognacen hældes ved.
Svedskerne lægges i blød i lunkent vand.
Skræl de små løg - pyhh - og glacer dem i en lille gryde med en skefuld sukker og 10 g smør samt vand der knap dækker løgene. Lad vædsken fordampe indtil løgene karamelliseres.
Svits champignonerne i resten af smørret.
Efter en times forløb fjernes timian, laurbærblad og persille. Svedskerne, perleløgene og de små champignoner hældes i gryden. Lad det simre ca 15 min.
Til sidst tilsættes fløden . Strø hakket persille over.
En Saint Emilion rødvin passer godt dertil
Serveres med pasta, ris eller kartofler
Redigeret af Anna Grethe Toullec Webmaster: Anna Grethe Toullec Sidst opdateret: 02-10-2019 Denne sides adresse: toullec.dk/ag/top1/franskeopskrifter/perlehoeneisvedsker/ index.php |